Skål skabt til morgenmad, men du kan selvfølgelig bruge den til alle dine yndlingsretter. Hånddrejet i stentøjsler med grøn glasur. Diameter: ca. 14 cm. Højde: 7 cm.
Al keramik er håndlavet, så der kan forekomme små variationer. Skålen vil dog ligge tæt op ad den, du ser på billedet.
Tåler opvaskemaskine og mikroovn og er egnet til fødevarer.
Disse skåle kan bestilles i den størrelse og med den glasur, du foretrækker.
Jeg har ikke så mange på lager, men laver meget gerne på bestilling. Det tager derfor længere tid, hvis du gerne vil have mange. Til gengæld kan du selv vælge størrelse og glasurfarve.
Afhængigt af bestillingens størrelse kan der gå op til 6–8 uger, fra jeg drejer det første stykke, til den sidste kommer ud af ovnen og bliver sendt.







